Gouldsamadiner

Tone Lygren

 

De to flyvebure

close-up af flyvevolieren

 

 

Van Keulen yngle-eol

 

Velnærede unger :)

 

 

Bure

 

Jeg yngler som regel gouldsene parvist i kassebure. Jeg bruger forskellige redekasser, enten undulatkasser eller lidt mindre, halvåbne kasser. Jeg har en Van Keulen reol på 80 cm længde per bur.

 

I 2010 ynglede jeg med 2 par i samme bur (140x50x70 cm), hvilket fungerede vældig godt (16 unger i 2 kul). Men det kræver at man holder godt øje med parrene, da de kan blive ret territoriale. I perioder fik den ene hun sjælden lov at komme ud af sin kasse. Men alt i alt gik det fint, og det giver hvertfald stor ynglelyst.

 

Ungfugle og salgsfugle går som regel i flyvevolieren på 100x70x165 cm.

 

Berigelse af bure

 

Gouldsamadinerne er meget taknemlige for bur-berigelse. Min erfaring er at det giver meget bedre trivsel blandt fuglene - hvilket igen giver bedre fældning og bedre yngle-resultater. Jeg beriger burene med tove, ustandardiserede pinde, ferske bambusgrene, legetøj osv. Fuglene er også meget glade for at have områder hvor de kan komme lidt væk fra flokken.

 

Lys

 

 Lys er noget af det allervigtigste for tropiske fugle! Hvis man sparer på lyset, får man helt sikkert færre unger og problemer med fældning og trivsel. Jeg bruger både helt almindeligt lys, dagslyslamper og UV-lamper fra Arcadia. Arcadia-pærene er dyre, men med den kondition de bidrager med hos fuglene, så er jeg ikke i tvivl om at det betales tilbage mange gange i form af glade og ynglevillige fugle. Om aftenen slukker UV-lampene en times tid inden det almindelige lys.

 

Temperatur

 

Gouldsamadiner trives bedst ved høje temperaturer (ca 20-30 grader). Man kan godt holde dem ved lavere temperaturer, men det betyder igen at man vil få problemer med fældning og yngle-resultater. Jeg har en varmeovn der kører med tidsindstillet ur, dvs den slukker om natten - jeg tror det er vigtigt med døgnvariationen, ligesom fuglene også oplever i naturen.

 

Foder

Jeg giver almindelig tropefugleblanding, evt. iblandet lidt kanariefrø. Derudover har de altid adgang til tørret æggefoder iblandet spirulina, probiotika (gærkultur), foderkalk, b-vitaminer og evt. et bredt vitamintilskud (eks. Necton-S).

 

Derudover får de hjemmelavet æggefoder ca. en gang om ugen bestående af hårdkogte æg mast sammen med æggeskallerne, opmadningsfoder, spirulina og evt lidt brødkrummer, havregryn eller lignende for at tørre det lidt ud.

 

Jeg giver i perioder Vita Biosa, et flydende probiotisk tilskud, i vandet.

 

Mågefinke

 

Jeg har haft et enkelt par mågefinke som jeg har brugt til at redde nogle meget værdifulde blodlinjer (jeg ville gerne bevare mine gamle blodlinjer, men 7 år på kollegieværelser havde været lidt hårdt for dem, så der var kun få gamle fugle tilbage til sidst).

Der er kun en han tilbage, og jeg regner ikke med at anskaffe nye foreløbig.

 

Generelt var de goulds der blev opmadet af mågefinke, selv udmærkede forældre, og de opførte sig præcist lige som andre gouldsamadiner. Men de voksede selvfølgelig også op med andre goulds, og ikke med mågefinke.